Vi arbejder med CSR-forvaltning for danske virksomheder.

Vores CSR-profil og det du støtter, med dit CSR-bidrag til os er b.la. følgende.
Flere gode CSR-ideer kan komme på banen, vi præsenter dem løbende i nyhedsmails.
Udvikling af erhvervs og samfundsfremmende ideer i Danmark.

Klimaforbedringer. Genopretning af Co2 balancen

Vi arbejde seriøst med klimaforbedrende løsninger, herunder særligt jordbrugs systemet Nobisoil system. Verdens første system der mekanisk kan optimere lagringen, af kulstof ( CO2 ) i dyrkningszonen.

Vi tror på at vejen til klimaforbedringer er, at opfange CO2 gennem planternes fotosyntese og herefter med Nobisoil-systemet, mekanisk at indarbejde kulstoffet i landbrugsjorden. se link.

Vi har mange klimafremmende ideer, fra almindelige praktikere, som du støtter ved at støtte os. Se vores Ideregistrering og vurder selv om ideerne kan skabe en klimaforbedrende løsning/effekt. Vi mener at Ideerne markeret med et stort K, har klimaforbedrende potentialer.

Glæde og læring mellem generationer.

Læringen mellem generationer på det praktiske område, hvor lokale læringsmiljøer mellem f.eks. seniorer og børn/unge etableres. Vi støtter læringen om håndens arbejde hvor seniorer har glæde og livskvalitet, ved at være sammen med unge mennesker og motivere dem.

Vi bekæmper ensomheden blandt unge og ældre.

Vi arbejder med mange initiativer, der kan skabe glæde og fællesskab i landdistrikterne og i byerne. Vi arbejder b.la. med synliggørelse af 2 koncepter, Niche World og Bynære andelslandbrug. Begge har det til fælles, at det styrker fælles aktivitet og fælles forståelse mellem land og by, gennem små nicheproduktioner og hobbys, der i sidste ende kan føres til markedet, gennem en fælles afsætningsportal. Aktive fællesskaber om at producere noget, der giver mening for alle.

VI støtter Landdistrikterne og balancen mellem land og by.

Vi støtter genopbygningen af Landdistrikterne gennem Niche World konceptet se link, og opbygningen af Bynære andelslandbrug, således at alle danskere kan få glæden og forståelsen tilbage, for den lokale fødevareproduktionen, som praktiske deltagere og som investorer. se link.

Børn og unge, der har det svært i skolen.

Vi har et særligt ønske om at løfte i de unge, der har det svært og ønsker at dygtiggøre sig indenfor håndens arbejde, vi får brug for dem i fremtidens Danmark.

Vi arbejder for bedre og anderledes læringsmiljøer, for børn og unge der ikke er designet til stillesiddende læring. Der liggere et stort uforløst potentiale, ved at aktivere disse unge, på en mere praktisk intelligent måde.

Vi arbejder for bedre muligheder for alle unge, der vil bruge hænderne og mere lighed, i de økonomiske og læringsmæssige tilbud til unge. Alle unge der uddanner sig, burde få samme økonomiske støtte fra staten, uanset om det er håndens arbejde eller det er akademiske uddannelser.

Dyrevelfærden

Vi støtter Dyrevelfærden, gennem mange dyrevelfærdsfremmende ideer, vi søger samarbejdspartnere til. Se vores Ideregistrering, Ideerne markeret med D har en dyrevelfærdsfremmende profil, herunder helt nye tanker om staldindretning til produktionsdyr, således at dødeligheden kan reduceres markant. se link.

Vi arbejder med mange intelligente løsninger til økologi og frilandsdyr. se link. Vi støtter også den økologiske udvikling, ved at synliggøre bedre produktionssystemer, der har en dødelighedsreducerende effekt.

Dyrevelfærd og dødelighed blandt produktionsdyr hænger sammen, man kan efter vores overbevisning ikke forsvare et forbrugerbillede, hvor kun de stærkeste dyr overlever og de svage er fjernet, eller døde inden billedet vises. Vi arbejder for ægte dyrevelfærd for alle produktionsindivider/dyr, også de svage.

Triologisk landbrug.

Vi arbejder som de første med et nyt landbrugskoncept, hvor de unge danske landmænd/Landbrugsskoleelever, kan få indflydelse på fremtiden og udvikle en ny model, for ejerskab og fødevareproduktion i Danmark.

Vi tror på at danske gårde skal ejes af unge danske landmænd, med et nyt mindeset mod forbrugerinddragelse og samarbejde mellem landbrug. Dansk fødevareproduktion kan blive en meget stører motor, for dansk økonomi og det sociale og det folkelige, end den er i dag.
De unge skal se lyset for deres fantastiske fremtid, det arbejder vi for. Triologisk landbrug

Vi kæmper for kvæget og de vilde drøvtyggere.

Landbrugsfaglig info og fakta. se link

Kvægets klimaprofil er stærkt fordrejet, Kvæget har altid leveret sunde og velnærende fødevarer, der har været med til at sikre folkesundheden og verdensfreden gennem mange år. Hvis man sætter sig ind i kvægets metan-omsætning, gennem de sidste flere 1000 år, finder man ud at at den har foregået i en 10-12 årig cyklus, hvorefter metanen via små bakterier i atmosfæren og ved sammenbinding til ilt, tilbage dannes til Co2 og vand.
Ubalancen i atmosfæren er sket pga. industrialiseringen af samfundet, ikke pga. kvæget og de vilde drøvtyggere, som Kronhjorte, rådyr og Gnuerne i Afrika m.fl.

Kamp for kvæget – kvæget er klima neutrale dyr, der kan skabe næringsrigt mad til mennesker.

Kære landbrug og kvægbrugere, kæmp dog for det! – i stedet for blot at acceptere fordrejet fakta.
Concitos beregninger og andre klimainstitutters tal, hvad ligger til grund for rigtigheden??

Det handler om høsttidspunktet i det trofiske plante-nivesau. (Niveau 1-2-3)

Metan omsætning ift. optagelses-/høst tidspunktet i det trofiske niveau. Er der taget højde for det?
Det trofiske niveau Planter, bør opdeles i 3 underniveauer. Trofisk plante niveau 1. tidlig høst (græs, grønkorn, salat, agurker og frugt, mm.) Niveau 2. helsædshøst (Majs, kornhelsæd, roer, gulerødder, kål, mm.) Niveau 3. Afmodnet til høst (korn, oliefrø, kartofler mm.)

Man bør genberegne næringsværdien ift. Co2 udledningen i plantebaserede fødevarer, laveste Co2-udledning fra planter i det trofisek planteniveau 1. altså alt det kvæget er god til at omsætte.
Beregnes f.eks. at hele plantens Co2 optag i vækstperioden og i princippet tilbagedannelsen til atmosfæren, indenfor samme vækstsæson, dvs. planter er store Co2 udleder, særligt i det trofiske planteniveau 3. hvor menneskerne kan udnytte planternes slutprodukt (Kerner og frø), ved Co2-krævende forarbejdning.

Hvis de plantebasserede fødevarer fra det trofiske planteniveau 3. samtidig skal behandles, fermenteres, koges osv. for at opnå en tilgængelighed af næringsstofferne, svarende til animalske produkter, stiger klimaaftrykket markant, er det medregnet?

Er kvægets optag af Co2 tidligt i det trofiske niveau, beregnet rigtigt. Planterne har ikke udledt særlig meget Co2 når kvæget kan udnytte dem. Der er masser af Co2 bundet i kvægfoderet, som ved plantebasseret kost til mennesker, er Co2-udledt i niveau 1 og 2, længe inden det spises af mennesker. Derfor ud bøvser kvæget metan i en kontinuerlig cyklus, der kører over 10 – 12 år, hvorefter metanen via iltning og mikrobakterier omdannes til Co2 og vand i atmosfæren.

Mennesker der spiser planter fra det trofiske planteniveau 1 og 2. bøvser og prutter jo også meget mere Metan, end dem som spiser næringsrige produkter fra den animalske sektor. Mon ikke det også er en Co2-/metan udledning der er overset, i concitos beregninger.
Optagelses/høsttidspunktet i det trofiske niveau ” Planter ”.

Kvæget høster i princippet tidligt i det trofiske niveau, altså inden planterne har udledt masser af Co2 til at danne frø eller kerne.
Det er denne tidlige optagelse, der er kvægets styrke, frem for klimasynd. Tidligt optaget plantemasse har meget energi/kulhydrater og sukker – for meget som kvæget bøvser ud som metan. – og altid har gjort.
Kvægets styrke er at planterne det kan optage og omsætte i vommen, ikke har udledt Co2 til frø og kernedannelse. Kvæget kan noget unikt, uden brug af fossile energikilder.
Tror landbruget blindt og ukritisk på Concitos og andres beregninger.
Det handler om høsttidspunktet i det trofiske plante-niveau. (Niveau 1-2-3)


Kvæget bidrager med meget mere end nærringsrige fødevarer se link Kvæget er unikt